Høje temperaturer fremmer dannelsen af forurenende stoffer. Verdens Meteorologiske Organisation advarer om, at man kan forvente en yderligere forværring af luftkvaliteten. En udvidelse af lavemissionszoner kan reducere luftforureningen yderligere.
På trods af nogle benægtere står det nu klart, at klimaforandringerne er reelle og ikke bringer gode nyheder. Men efterhånden som den globale opvarmning skrider frem, bliver konsekvenserne for miljøet, luften og i sidste ende befolkningen tydeligere og mere mærkbare. Især luftkvaliteten, både i og uden for byerne, ser ud til at blive forværret i et alarmerende tempo.
Det advarede Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) om sidste onsdag på Clean Air Day. I sin rapport forklarede den den reelle fare, som det forventede samspil mellem forurening og global opvarmning vil udgøre for hundreder af millioner af mennesker. Ved at forårsage flere og mere intense hedebølger og tørke har klimaforandringerne en direkte effekt på luftkvaliteten. Det skyldes, at niveauerne af forurenende stoffer er følsomme over for atmosfæriske forhold - såsom solstråling, vindstyrke og temperaturer, forklarer WMO-chef Petteri Taalas.
Blandt de forurenende stoffer, som Verdens Meteorologiske Organisation især advarer om, er ozon. Den vigtige atmosfæriske sporgas, som også begunstiges af høje temperaturer, når nu også topværdier nær jorden. Der er blevet målt hidtil usete niveauer, især i denne ekstremt varme sommer. Eksperter er også bekymrede over det høje antal skovbrande, der er registreret verden over, og som også er en indirekte konsekvens af den globale opvarmning. Ifølge den europæiske jordobservationstjeneste Copernicus var emissionerne fra skovbrande i Europa denne sommer højere end på noget andet tidspunkt siden 2007. En tendens, der ikke ser ud til at aftage. Skovbrande og den tilhørende luftforurening vil sandsynligvis stige. "Selv i et scenarie med lave emissioner," forklarer Taalas.
Selvom Asien i øjeblikket er mere påvirket af forurening end andre regioner, er der ikke noget sted på jorden, der ikke er truet af klimakrisens virkninger. Det, vi oplever i øjeblikket, "er en forsmag på fremtiden, fordi vi forventer en yderligere stigning i intensiteten og varigheden af sådanne fænomener," fortsætter WMO-chef Taalas. De kan blive endnu hyppigere, hvis den globale gennemsnitstemperatur fortsætter med at stige - for eksempel til omkring tre grader over det førindustrielle niveau.
Der skal findes løsninger, både på nationalt og internationalt plan. I sidste ende er klimaforandringer et problem, der overskrider geopolitiske grænser. Det er bestemt en god idé at starte med et forsøg på rent faktisk at overholde Paris-aftalen. Men mere konkrete foranstaltninger kan allerede spille en afgørende rolle lokalt - i det mindste for at begrænse skaderne.
Udvidelsen af netværket af miljøzoner og den samtidige stramning af reglerne herfor anses for eksempel stadig for at være et effektivt reguleringsmiddel til at reducere forureningsniveauerne og dermed beskytte luftkvaliteten. Ikke kun i områder med høj trafiktæthed på vejene, men også i regioner, hvor skovbrande forekommer hyppigt. Ikke kun fordi disse også frigiver skadelige forurenende stoffer i luften, men også for at reducere de yderligere emissioner forårsaget af trafik gennem midlertidige kørselsforbud. Princippet om midlertidige lavemissionszoner implementeres allerede med succes i Frankrig, hvor zonerne også aktiveres, og der udstedes kørselsforbud, når ozonniveauerne er for høje. Det kan i det mindste delvist afhjælpe samspillet mellem klimaforandringer og miljøforurening.