Luftforureningen stiger med alarmerende hast på verdensplan, og klimakrisen spiller en central rolle. Det er den alarmerende konklusion i en undersøgelse foretaget af det schweiziske firma Indice de Qualité de l'Air (IQAir). Konsekvenserne for helbredet er ødelæggende: I de lande, der er hårdest ramt, kan den forventede levealder falde med op til seks år.
Euro 7-emissionsstandarden, der for nylig blev vedtaget af EU-parlamentet, er et tilsyneladende positivt skridt i retning af renere luft. Men ved nærmere eftersyn viser aftalen sig at være en vildledende illusion, der ikke tilbyder meget mere end den nuværende Euro 6-standard.
Elektromobilitet er en vigtig byggesten for mere bæredygtig mobilitet. Elbiler anses for at være betydeligt mere miljøvenlige end deres benzinslugende modstykker. Men det viser en nylig undersøgelse fra American Council for an Energy-Efficient Economy (ACEEE): Elbiler er ikke altid den mest miljøvenlige løsning. I 2024 vil en plug-in hybrid, Toyota Prius Prime SE, toppe listen over de mest miljøvenlige biler. Det er på trods af, at elbiler følger på de næste fire pladser.
I januar 2021 vil Airbus sætte sin første nul-emissions brintbrændselscelle i drift. Det er et vigtigt skridt mod udviklingen af et brintdrevet fly. Ved at åbne et udviklingscenter for brintteknologier i Niedersachsen styrker Airbus sin tilstedeværelse i Tyskland og understreger sine ambitioner inden for klimaneutral luftfart.
Diskussionen om bæredygtig mobilitet har på det seneste i stigende grad fokuseret på e-brændstoffer. E-brændstoffer, syntetiske brændstoffer, der fremstilles ved at vende forbrændingsprocessen, har potentialet til at tilbyde et klimavenligt alternativ til elektriske drev. Men deres miljøvenlighed og energibalance skal stadig undersøges nærmere.
I sin konstante bestræbelse på at beskytte borgernes sundhed og miljøet har Den Europæiske Union indført et nyt sæt regler for luftkvalitet. Efter intensive forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og repræsentanter for medlemsstaterne er man nået frem til en aftale: Grænseværdierne for forskellige luftforurenende stoffer, herunder partikler, nitrogendioxid og svovldioxid, skal reduceres betydeligt inden 2030. Denne reform har vidtrækkende konsekvenser for lavemissionszoner i Europa.
Klimaforandringerne er en af vor tids mest presserende udfordringer. Med rekordtemperaturer og CO2-udledning i 2023 ser det ud til, at 1,5-graders klimamålet rykker længere og længere ud i horisonten. I denne situation kommer teknologi til kulstofopsamling og -lagring (CCS) mere og mere i fokus. Det er en teknologi til opsamling og lagring af CO2 i undergrunden, som i lang tid var en ret teoretisk mulighed, men som nu bliver stadig vigtigere på grund af presset for at handle for at redde klimaet.
Bilisternes kærlighed til SUV'er har betydet, at den gennemsnitlige bredde på biler i Europa er steget med en halv centimeter hvert år siden 2001. Denne udvikling medfører en række udfordringer, især med hensyn til parkeringsfaciliteter og trafiksikkerhed. En undersøgelse fra den europæiske paraplyorganisation Transport & Environment viser, at halvdelen af nye biler nu er for brede til mange parkeringspladser i europæiske byer. Forskerne går derfor ind for en europæisk øvre grænse for bilers bredde.
En nyligt offentliggjort rapport fra Den Europæiske Revisionsret (ECA) viser, at CO2-udledningen fra biler i EU ikke er faldet på trods af strengere regler og øgede gennemsnitlige mål. Rapporten konkluderer, at selvom elbiler kan yde et vigtigt bidrag til at reducere udledningen, vokser deres andel ikke hurtigt nok til at gøre en væsentlig forskel.
EU-parlamentets beslutning om at reducere CO2-udledningen fra erhvervskøretøjer markant har vidtrækkende konsekvenser for miljøzoner og luftkvalitet. De ambitiøse mål foreskriver, at nye bybusser skal være emissionsfrie i 2035. Sammenlignet med 2019 skal deres emissioner reduceres med 90 % inden 2030. Udledningen fra lastbiler og busser skal reduceres med 90 % inden 2040.
