Lavemissionszoner er et kontroversielt emne i Tyskland. Nogle byer har afskaffet dem, mens andre har bevaret dem. Men hvad kan årsagerne være til denne inkonsekvente tilgang? Og hvordan kan afskaffelsen af lavemissionszoner påvirke luftkvaliteten?
Berlins grønne parti præsenterede for nylig et forslag om at udjævne trafikbelastningen i hovedstaden. Ideen er at flytte leverings- og erhvervstrafikken til nattetimerne. Ifølge Antje Kapek, transportordfører for De Grønne, skal forslaget være med til at sikre, at varelevering, renovation, pleje og læger i mindre grad sidder fast i overbelastede og parkerede gader om dagen. Støj- og emissionssvage lastbiler kan i stigende grad køre ind i byerne om natten og på særlige ruter.
Den elektriske mobilitet i Tyskland står over for store udfordringer, som ADAC's præsident Christian Reinicke understreger i et interview med Süddeutsche Zeitung. Hans udtalelser kaster et dystert lys over elbilernes nuværende situation og rejser spørgsmålet om, hvorvidt regeringens ambitiøse mål overhovedet kan nås.
Udfordringen ved elektromobilitet er ikke kun købet af køretøjerne, men også tilvejebringelsen af en landsdækkende opladningsinfrastruktur. Den berlinske start-up Ubitricity har fundet en kreativ løsning: at omdanne gadelamper til ladestationer. Men virkeligheden er nøgtern. Ifølge aktuelle tal fra Berlins senat er ikke engang hver tiende gadelampe egnet til ombygning. Dertil kommer de store omkostninger på 6000 euro pr. ombygning (uden netværksudvidelse).
Endnu en gang raser regeringen. Denne gang handler det om klimabeskyttelsesloven, som stadig sidder fast i parlamentet. Transportminister Volker Wissing har sat en deadline for koalitionspartnerne og truer med landsdækkende kørselsforbud, hvis de ikke overholder den. De Grønne har endnu ikke taget klar stilling til dette.
Tyskland står over for en stor udfordring: Ifølge en undersøgelse foretaget af managementkonsulenterne EY kan transportomstillingen vise sig at blive en milliardgrav for statskassen. Skiftet til elbiler kan koste staten omkring 50 milliarder euro i 2030. Det er et enormt beløb, som ikke kun sætter finanspolitikken på prøve, men også klima- og miljømålene.
Den 22. marts 2024 gav det tyske forbundsråd sin godkendelse til at tillade klimavenlige rene dieselbrændstoffer. Håbets fyrtårn i denne nye æra er HVO100, en forkortelse for Hydrotreated Vegetable Oil. Dette brændstof, som er fremstillet ved omdannelse af vegetabilske olier eller genanvendelige affaldsmaterialer, skal være tilgængeligt på tyske tankstationer fra den 13. april 2024.
Elektromobilitet ser i øjeblikket ud til at være branchens ubestridelige fremtid. Men mens virksomheder som Volkswagen går fremad, ændrer andre koncerner som BMW, Skoda, General Motors og frem for alt Mercedes deres strategi. I stedet for udelukkende at fokusere på elektriske drev, fokuserer de igen mere på kundernes krav og planlægger endda at videreudvikle dieselen.
Partikler er ikke kun farlige for mennesker, men også for bier og andre insekter. Nye undersøgelser viser, at høje koncentrationer af partikler i luften forringer biernes evne til at opfatte blomsterlugte. Som følge heraf besøger de færre blomster, hvilket igen fører til et fald i bestøvningen. Uden bestøvning er der ingen frugt, ingen grøntsager og ingen korn. Det er en bekymrende cyklus, der kan få alvorlige konsekvenser for vores økosystem og i sidste ende vores fødevareforsyning.
De daglige morgenture i bil til skole, kendt som forældretaxier, er nu et udbredt fænomen i tyske byer. Men denne form for skoletransport indebærer ikke kun sikkerhedsrisici, men forringer også luftkvaliteten omkring skolerne. Den tyske byforening har derfor for nylig opfordret til, at byer og kommuner får mere råderum til at gribe ind over for denne praksis.
