Operatøren af Amsterdams Schiphol-lufthavn har sandsynligvis deponeret forgiftet jord i det omkringliggende område i årevis. Trafikken, hvad enten det er på vejene, i luften eller i vandet, forgifter i stigende grad vores miljø. Mens almindelige forbrugere bliver straffet med foranstaltninger som miljøzoner, slipper store virksomheder som regel af sted med det.
Med over 700 millioner passagerer om året er Schiphol Airport i Amsterdam en af de største lufthavne i Europa. Op til 500.000 fly får lov til at lande hvert år. Ud over luftforureningen skaber støjen også problemer for de mennesker, der bor i nærheden. Nu er det blevet kendt, at forureningen går endnu længere. I årevis har operatøren, Schiphol Group, deponeret jord forurenet med PFOS i nærheden.
PFOS (perfluoroctansulfonsyre) er et stof, der bruges i hydraulikvæsker i luftfarten. Stoffet kan svække immunforsvaret, er leverskadeligt og kan føre til en reduktion i fødselsvægten hos nyfødte. Stoffet er også mistænkt for at være kræftfremkaldende. Det er også meget persistent, så det nedbrydes næsten ikke i miljøet. Den gruppe af PFAS, som PFOS tilhører, findes også i visse tekstiler, belægninger og kosmetik. Grænsen for, hvornår stofferne er uskadelige, er 3000 nanogram. Nu er der målt op til 28.000 nanogram i jorden nær Schiphol Lufthavn. Det overskrider den sikre grænse næsten 10 gange.
I mellemtiden er der anlagt en luksuriøs golfbane på det forurenede område. Hvorvidt Schiphol Group vil blive holdt ansvarlig og skal rense eller erstatte jorden, er stadig uvist.
Men sagen viser, hvor massivt flytrafikken påvirker vores helbred, og er endnu engang et eksempel på, hvordan store virksomheder ofte bidrager til miljøforurening og slipper af sted med det - i hvert fald i lang tid. I mellemtiden lider almindelige borgere under stadig strengere regler for at bekæmpe forurening og klimaforandringer. Et absurd eksempel: I Marseille blev den permanent gyldige miljøzone for bilister planlagt i 2021, mens krydstogtskibe på grund af Corona-pandemien stod i havnen i månedsvis og udledte en utrolig mængde emissioner, mens de "stod stille", og dermed bidrog massivt til luftforureningen.
Især flytrafikken producerer enorme mængder af ultrafint støv. Disse partikler er mindre end 100 nanometer i størrelse og kan derfor komme ind i menneskets blodbane via lungerne. Derfra kan de nå og skade næsten alle organer. Flytrafikken er den vigtigste kilde til ultrafint støv, fordi forbrænding ved høje temperaturer producerer de enormt små partikler. I Stuttgart Lufthavn viste målinger i 2019 værdier på mellem 250.000 og langt over en million partikler pr. kubikcentimeter. I andre områder ligger værdierne normalt mellem 6.000 og 15.000 partikler pr. kubikcentimeter. Man kunne derfor forestille sig zoner med ultrafint støv, som ville blive aktiveret, hvis værdierne var for høje, og som så helt sikkert ville forbyde ældre fly eller reducere antallet af tilladte fly.
Så det er klart: Vi har brug for begrænsede, strenge regler for store virksomheder, især inden for luft- og skibsfart, så den enkelte borger ikke skal betale prisen. Det være sig gennem miljøzoner og kørselsforbud eller forurening af luft, jord og vand. Men desværre ser det ikke ud til, at politikerne tør gøre det, da de store virksomheder har for meget indflydelse og ville skulle aflevere for mange penge.