I Frankfurt er der færre, men længere tog. I Wien forventes passagererne at give en hånd med og transportere pakker.
Frankfurt har planer om at udvide sin sporvognsdrift betydeligt. Flere linjer og længere vogne er under overvejelse. Det bliver dog ikke til noget foreløbig, da de planlagte nye linjer venter på vognene, som ikke kan produceres så hurtigt som planlagt i de første år af coronapandemien. Men selv hvis de blev leveret, kunne det blive trangt på hovedbanegårdens transportknudepunkt. Selvom antallet af spor skal øges, vil der stadig ikke være plads nok til alle linjer. Desuden skal mange perroner forlænges, så de nye ti meter lange tog, 40 meter i alt, overhovedet kan stoppe, og de sidste vogne ikke skal stoppe midt i vognene. Linje 13, som egentlig skulle køre fra Heilbronner Straße via hovedbanegården til Industriehof, er også berørt af flaskehalsen ved hovedbanegården. Det ville dog være for stor en udfordring for kapaciteten på hovedbanegården, så installationen af linje 13 er blevet udskudt indtil videre.
I Wien er der andre måder at forsøge at få styr på bilfloden på. Alle, der rejser på samme rute som en af de 350.000 pakker om året, kan tage leveringen med sig og aflevere den i en pakkeshop. Det sparer CO2-udledning, men forudsætter, at der kan findes nok mennesker, som altruistisk vil bære pakker på vej til arbejde eller fra supermarkedet mod et mindre gebyr fra 2024. Det indebærer selvfølgelig også en smule bureaukrati, for uden leverandørens navn og kontaktoplysninger ville en sådan service næppe være mulig, ellers kunne man kun håbe på, at alle ville aflevere pakkerne og ikke hente dem ved en fejltagelse. Ifølge det østrigske Fraunhofer-selskab sagde omkring to tredjedele af de 6000 respondenter i en onlineundersøgelse, at de var villige til at gøre det. Det ville have været interessant at spørge deltagerne, om de også ville være parate til at tage imod pakker, hvis de kun blev returneret til de store onlinebutikker.
Enhver idé, der reducerer drivhusgasser, er en god idé. Men naiv ønsketænkning sår tvivl om oprigtigheden, men også om evnen til rent faktisk at gøre noget væsentligt for miljøet. Hvis postbudene ikke producerer nogen udstødningsgasser med deres egne biler, fordi de kører gennem en lavemissionszone og derfor kun bruger elbiler, så ville der ikke være nogen grund til at genere passagererne i den offentlige transport. Selv hvis lavemissionszonerne ikke kun skulle gælde for lastbiler og varevogne, men også for personbiler, ville bundlinjen helt sikkert være, at der ville blive sparet flere udstødningsgasser, end hvis man bad folk om at udføre noget af postens arbejde.