Ikke kun forbrændingsmotorer, men også elbiler vil blive reguleret af den fremtidige Euro 7-emissionsstandard med hensyn til deres forurenende emissioner. Et længe kontroversielt forslag fra EU-Kommissionen, som trods kritik langsomt skal bane vejen for transportrevolutionen.
Præsentationen af en ny emissionsstandard, som skal gøre miljøpåvirkningen fra beskidte køretøjer mere klimavenlig, er blevet udskudt flere gange. Efter lang tids venten offentliggjorde Europa-Kommissionen endelig lovforslaget til den nye emissionsstandard i går. Der indføres ikke kun en delvist strengere emissionsklasse, nemlig Euro 7, men der vil også blive defineret yderligere klasser for bedre at afspejle bilens emissionsstatus - og for at have forskellige emissioner under kontrol.
En forordning, der var lige så ventet, som den nu bliver kritiseret. Ifølge de kritiske røster er der flere svage punkter i den kommende emissionsforordning. Grænseværdierne for luftforurenende stoffer er "i nogle tilfælde lavere end Euro 6-emissionsstandarden, der har været i kraft siden 2015". De vil næppe blive strengere for biler med benzinmotorer, mens en lille stramning i dieselsektoren vil bringe det maksimale emissionsniveau til "benzinmotorniveau". Begge forbrændingsmotorer må maksimalt udlede 60 milligram nitrogenoxid pr. kilometer. Det er ikke en væsentlig reduktion i værdierne, men det kan føre til en stigning i bilpriserne, især for lastbiler - da deres emissioner vil blive kontrolleret strengere.
Euro 7 vil dog være mere omfattende end sine forgængere. Ikke kun på grund af den bredere kategorisering i forureningsklasser - nemlig Euro 7, Euro 7+, Euro 7A og Euro 7G - men også med hensyn til alle de klimaskadelige stoffer, der tages i betragtning. Det særlige træk, der adskiller den nye forordning fra dens forgængere, er inddragelsen af alle former for køretøjsrelaterede emissioner. Ud over kuldioxid omfatter det også partikler og kvælstofoxider forårsaget af dæk- og bremseslid, og ikke længere kun motorens udstødningsgasser.
Den nye emissionsstandard påvirker derfor ikke kun de "sidste forbrændingsmotorer" før den planlagte udfasning i 2035. De vil også gælde for køretøjer med f.eks. brintdrev og elmotorer, som er symboler på de kommende årtiers mobilitet. De lavere, men stadig miljøskadelige driftsemissioner forårsaget af dæk- og bremsefriktion i elektriske køretøjer har længe været genstand for diskussion. Som en del af den nye Euro 7 er bilproducenterne derfor forpligtet til at reducere de forurenende emissioner fra deres modeller i de sidste par år, før de siger farvel til diesel og benzin. Og samtidig til at se fremad for at forberede både industrien og offentligheden på transportrevolutionen. Forbrændingsmotorerne er trods alt ved at være udtjente, måske langsommere end nødvendigt. Men man bør undgå risikoen for helt at overvurdere bæredygtigheden af mere klimavenlige køretøjer.
Euro 7 skal træde i kraft for personbiler og varevogne fra 2025 - og for lastbiler og busser fra 2027. Det er i øjeblikket uklart, om der vil blive foretaget ændringer i den foreslåede lovgivning inden da. Det vil også indebære en fuldstændig justering af miljøzonereglerne og nye miljømærker i Europa. Ifølge EU-Kommissionen bør den nuværende version af forslaget overleve den næste fase af gennemgangen i Europa-Parlamentet og medlemslandene. Når alt kommer til alt, er der ikke mere tid at spilde i den økologiske omstilling.