Når tørken overtager skove og marker, opstår der ofte skovbrande om sommeren. De bliver ofte slukket, og naboerne kan flygte fra flammerne. Men faren er ikke kun umiddelbar, da skovbrande udgør en sundhedsrisiko.
2022 er et skovbrandsår. Det er, hvad statistikken siger om de skovbrande, der er registreret indtil nu i år. Ifølge estimater fra EU's skovbrandinformationssystem EFFIS har der været 19 brande og 3143 hektar afbrændt område. Brandenburg er en af de hårdest ramte regioner. Siden i går har redningstjenesterne været nødt til at gribe ind, fordi en eksplosion på politiets sprængningsanlæg satte ild til den omkringliggende skov Grunewald i Berlin. Selvom situationen endnu ikke er helt under kontrol, er der ikke længere nogen umiddelbar fare for de lokale beboere. Der er dog andre aspekter af branden i den 50 hektar store skov, som giver anledning til bekymring. Det er nemlig ikke kun trafik, men også brande, der kan øge partikelforureningen til farlige niveauer.
"En skovbrand er en massiv eksponering for partikler," forklarer lungespecialist Frank Powitz. Selv om der frigives partikler ved alle brande, opstår der ved skovbrande "ekstremt høje koncentrationer på grund af det brændende områdes betydelige størrelse". Det er netop de fine støvpartikler, der frigives sammen med de såkaldte polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er) - som er resultatet af den ufuldstændige forbrænding af organisk materiale som træ - der udgør en usynlig fare for menneskers sundhed. Langvarig eksponering for partikler kan have kort- og langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser. Det belaster lungerne hos både syge og raske mennesker og kan føre til risikable luftvejssygdomme som astma eller endda kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
Og det er ikke kun dem i umiddelbar nærhed, der skal forvente helbredseffekterne af en skovbrand. Som Ute Dauert, chef for luftkvalitet hos det tyske miljøagentur, forklarede, spiller vinden også en rolle. "Det er altid et spørgsmål om, hvor og hvor hurtigt vinden bærer røgskyen", og hvordan dette også kan føre til variationer i betydningen af målingerne af forurenende stoffer.
Ikke desto mindre ser det ud til, at forureningsniveauet af fint støv i områderne omkring Grunewald er stabilt. Det føderale miljøagentur har nu givet grønt lys. Med måleresultater på 16 mikrogram pr. kubikmeter, sammenlignet med den aktuelle grænseværdi på 50 µg/m3, blev luftkvaliteten endnu engang klassificeret som "meget god". Endnu renere end i Berlins centrum, hvor der måles gennemsnitlige partikelkoncentrationer på 30 mikrogram på trods af den eksisterende miljøzone.
At det føderale miljøagentur har ophævet undtagelsestilstanden i Berlin, betyder dog ikke, at man skal undervurdere partikelproblemet. Der måles ofte bekymrende høje niveauer i og uden for de større byer. Derefter oprettes der flere og flere lavemissionszoner, som blandt andet har til formål at reducere ophobningen af partikler forårsaget af vejtrafik. Det er ikke for sjov. Ifølge det føderale miljøagentur bør især folk med allerede eksisterende sygdomme være forsigtige og holde sig informeret om niveauet af partikelforurening på deres bopæl.