Europa-Parlamentet har stemt for dette. Men der er behov for yderligere foranstaltninger, hvis forbuddet skal have den ønskede effekt. Disse omfatter oprettelse og stramning af lavemissionszoner og nulemissionszoner.
Der var mange punkter på dagsordenen ved gårsdagens plenarmøde i Europa-Parlamentet (EP). Parlamentet skulle især færdiggøre sin holdning til otte forslag, som er en del af klimapakken "Fit for 55", der skal reducere udledninger og opnå klimaneutralitet. "Fit for 55" omfatter også et af de forslag, der har udløst ophedede diskussioner, siden det første gang blev officielt nævnt, da klimapakken blev annonceret i juli 2021 - udfasningen af forbrændingsmotorer fra 2035.
Et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet har nu stemt for. Fra 2035 må bilproducenterne kun bringe biler og varevogne på det europæiske marked, som ikke udleder nogen klimaskadelige drivhusgasser. Samtidig gik parlamentarikerne ind for ikke at tillade syntetiske brændstoffer, som kan bruges til at drive en konventionel forbrændingsmotor på en klimaneutral måde.
Med deres beslutning fulgte MEP'erne ikke kun Europa-Kommissionens forslag fra sidste år, men Parlamentets holdning er i tråd med holdningen i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI). I en rapport meddelte ENVI også sin støtte til de foreslåede regler om at revidere CO2-emissionsstandarder fra transport. "Denne forordning fremmer produktionen af nul- og lavemissionskøretøjer. Med CO2-standarderne skaber vi klarhed for bilindustrien og stimulerer innovation og investeringer for bilproducenterne," forklarede den hollandske MEP Jan Huitema.
Gennemførelsen af Europa-Parlamentets beslutninger vil i praksis betyde enden på forbrændingsmotoren fra midten af det næste årti. Parlamentets afstemning er dog endnu ikke en juridisk bindende beslutning fra EU's side. For at forbyde registrering af nye biler med forbrændingsmotorer fra 2035, skal regeringerne i EU's medlemslande nemlig også give deres godkendelse ud over Europa-Parlamentet. I slutningen af måneden vil EU's medlemslande fastlægge deres holdning til forbuddet mod salg af benzin- og dieselbiler. Derefter vil der blive forhandlet om en fælles holdning, som i sidste ende vil blive den endelige lovgivning.
Det står dog klart, hvilket mål EU ønsker at forfølge med den foreslåede lovgivning, nemlig at opnå nul-emissionsmobilitet på vejene og skifte til elektromobilitet. Foranstaltningen skal yde et væsentligt bidrag til bekæmpelsen af klimaforandringer ved at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55% i forhold til 1990-niveauet. Ud over at reducere den CO2, der genereres af vejtransport, sigter EU også mod et klimaneutralt Europa i 2050.
I erkendelse af deres rolle i forureningen har mange bilproducenter allerede annonceret deres reduktioner og planer om at øge produktionen af elbiler. Nogle har endda offentliggjort et tidligere skift til helt elektriske biler fra omkring 2025, såsom Jaguar og multimærkekoncernen Stellantis.
Men for at Europa kan blive det første kontinent, der kun udleder uundgåelige drivhusgasser og fuldt ud kompenserer for disse få udledninger, er udfasning af forbrændingsmotorer og støtte fra bilindustrien ikke nok. For rent faktisk at opnå den ønskede effekt, skal der indføres yderligere trafikrestriktioner. En stramning af reglerne for de miljøzoner, der allerede findes i medlemslandene, samt oprettelsen af flere nul-emissionszoner kan være den mest effektive måde at bane vejen for en grønnere europæisk mobilitet. Registreringsforbuddet betyder ikke automatisk, at benzin- og dieselmotorer pludselig vil forsvinde fra vejene. For at borgerne rent faktisk beslutter sig for at skifte til elbiler, bør de fleste lavemissionszoner i bedste fald blive til nulemissionszoner.
Ligesom det allerede er planlagt i nogle lande. I Holland, for eksempel, vil ikke kun miljøzonerne blive nul-emissionszoner fra 2025, men der er også planer om at indføre yderligere 30 zoner. Paris planlægger også et dieselforbud fra 2024, hvilket er den eneste måde, hvorpå EU's foranstaltninger vil spille en differentierende rolle i kampen mod global opvarmning på kort til mellemlang sigt. I sidste ende skal gamle forurenende køretøjer på en eller anden måde fjernes fra vejene. Nul- og lavemissionszoner kan sammen med den kommende EU-klimalov være det klare svar.