Regnestykket er meget enkelt: Hvis flere og flere forbrændingsbiler tages af vejen, og flere og flere bilister skifter til elbiler, vil skatteindtægterne fra salget af mineralolie falde. I 2030 vil denne indtægt endda falde med omkring 50 procent i forhold til 2020. I konkrete tal: Indtægterne vil falde med 13 milliarder euro.
Milliarder, som vil mangle til udbygning og vedligeholdelse af infrastrukturen i Tyskland. På udgiftssiden, eller rettere den ikke-indtægtsgivende side, er der også skattelettelserne for elbiler. Elbiler er fritaget for motorkøretøjsafgift de første ti år, hvorefter de kun betaler halvdelen. På indtægtssiden ville der være en stigning i elafgiften, men det ville langt fra være nok til at kompensere for afgiftstabet. Så hvad kan man gøre med stadig mere forfaldne broer, veje og tunneller på den ene side og stadig færre indtægter på den anden?
Man kunne for eksempel indføre en ny skat, som forskere nu har foreslået: Bilafgiften, som alle motoriserede bilister skal betale, og som betales per kilometer. Forskningsinstitutterne Agora og Infras har beregnet, hvor høj denne afgift skal være, og er kommet frem til 5,4 cent. Det vil kunne indbringe omkring 33 milliarder i 2030. Beløbet består af de officielle rejseomkostninger (2,6 cent pr. kilometer), dvs. de omkostninger, som en bil har pr. kilometer. Dertil kommer de omkostninger, som den føderale regering har beregnet for konsekvenserne af luftforurening, støj og naturbeskyttelse. Beløbet dækker ikke kun omkostningerne til den nødvendige bilinfrastruktur, men også til offentlig transport og fodgænger- og cykelinfrastruktur.
Udvidelsen af systemet, som er nødvendigt for at registrere de kørte kilometer, ville koste 2,5 milliarder euro på engangsbasis. Dertil kommer årlige driftsomkostninger på 700 millioner. Det koncept, som de to institutter har udviklet, forestiller sig et faktureringssystem, der oprettes ved hjælp af en app til mobiltelefoner og GPS. Der vil også være differentierede priser: Små biler, som vejer mindre og derfor belaster vejene mindre, vil betale mindre end store biler, mens beskidte biler vil betale mere end lavemissionsbiler. De, der kører i myldretiden, vil også betale mere. En trængselsafgift som den, der allerede opkræves i London, er også under overvejelse. Formålet med denne afgift er at afskrække folk fra at køre ind til byens centrum på spidsbelastningstidspunkter og forårsage trafikpropper. Den generelle regel er: Hvis du kører mere, skal du betale mere.
Mens bilafgiften kun er blevet overvejet indtil videre, er lastbilafgiften allerede en færdig aftale. EU har besluttet, at lastbiler fremover skal betale for den mængde CO2, de udleder. I Tyskland har man tidligere opkrævet en afgift for lastbiler over 7,5 tons i en vis periode, men nu skal lastbiler og trucks betale for de kilometer, de kører. I Tyskland har lastbiler betalt for brug af motorveje siden 2005. Når omkostningerne til opkrævning og kontrol er trukket fra, bruges 100 procent af indtægterne til at vedligeholde og udbygge motorvejene. Sidste år beløb indtægterne sig til næsten 7,6 milliarder euro. Bruxelles har besluttet, at der generelt skal betales for mængden af CO2-udledning. Direktivet skal være omsat til national lovgivning inden for to år.
Den fremtidige vejafgift for lastbiler er gradueret: Tunge køretøjer, som har en større indvirkning på miljøet, skal betale mere i afgift. Elektriske køretøjer, som er helt fritaget for lastbilafgiften, vil blive favoriseret. Afgiften overvåges og faktureres automatisk, og de, der ikke betaler, får en bøde. Der er undtagelser for håndværksvirksomheder.
Hvert land kan dog selv beslutte, om det vil opkræve en vejafgift. Landet er dog forpligtet til at gøre det i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning, så der ikke er forskellige systemer inden for EU. Medlemslandene kan også beslutte ikke at opkræve afgifter for brug af veje. Formålet er at forhindre, at lande går enegang, som det var tilfældet i Tyskland i den sidste lovgivningsperiode. Dengang forsøgte transportminister Scheuer at indføre et nationalt bompengesystem, som mislykkedes på grund af EU-lovgivningen, fordi det behandlede udlændinge dårligere end tyskere.
Den føderale regering kan gøre god brug af pengene fra bil- og lastbilafgifterne. Ifølge en beregning fra den tyske sammenslutning af byer og kommuner skal der straks investeres 33,6 milliarder euro i infrastruktur for at vedligeholde broer, veje og tunneler. Transporteksperter foreslår endda, at alt nybyggeri sættes i bero, fordi der i øjeblikket ikke er penge til det.
Bortset fra indtægterne har en vejafgift indlysende fordele for miljøet. En vejafgift fører uundgåeligt til, at flere lader bilen stå derhjemme. Desuden vil incitamentet til at skifte til en ren bil eller lastbil være meget større. Begge dele vil bidrage til at forbedre luften overalt, hvor der kører biler, og ikke kun der, hvor der allerede er miljøzoner, hvor beskidte køretøjer ikke må køre ind.