Med blot nogle få justeringer kan udledningen fra skibsfarten reduceres inden 2030. En nylig undersøgelse viser, at ved at tage forholdsregler for at spare energi og øge brugen af alternative former for fremdrift, såsom brint, kan udledningen reduceres med næsten halvdelen.
Søtransport står for omkring tre procent af den globale udledning af drivhusgasser. Dertil kommer de endnu højere emissioner af svovloxider (SOx), nitrogenoxider (NOx), sod og partikler. Det er derfor ubestrideligt, at shippingsektoren har en betydelig indvirkning på miljø, klima og sundhed - og at industrien er nødt til at øge tempoet i den grønne omstilling. Men der findes endnu ikke billige, rene fremdriftsalternativer til den nuværende, udbredte dieselolie i stor skala.
Udledningen af drivhusgasser fra international skibsfart kan dog halveres inden 2030 uden at påvirke den globale handel. Det skyldes, at der allerede kan træffes andre foranstaltninger og forholdsregler for at begrænse miljøpåvirkningen fra vandbåren transport. Det er resultatet af en undersøgelse fra det hollandske konsulentfirma CE Delft, som viser, at allerede tilgængelige teknikker kan bruges til som minimum at reducere CO2-udledningen med 28 til 47 procent i dette årti. Analysen foreslår forskellige tiltag, fra bedre motorvedligeholdelse til øget effektivitet og hastighedsreduktion for at spare energi. Softwareteknologier kan også være nyttige, f.eks. til at tilpasse kurshastigheden til de maritime forhold med det formål at optimere motorydelsen. Men frem for alt bør industrien - ifølge undersøgelsen - i stigende grad forlade sig på alternative fremdriftsteknologier som brint, biobrændstof eller elektriske batterier.
Disse ordninger vil bestemt ikke udgøre en permanent løsning, men de vil gradvist bringe søtransporten tættere på en grønnere fremtid. I hvert fald indtil teknologien har fundet en bæredygtig løsning fra et miljømæssigt og økonomisk synspunkt - og så de også kan støtte andre juridiske foranstaltninger på internationalt plan, såsom oprettelsen af en såkaldt SECA-zone i Middelhavet fra 2025. Til dette formål planlægger EU at integrere skibsfarten i det europæiske emissionshandelssystem og dermed give den en CO2-afgift. Forhandlingerne med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) er i øjeblikket stadig i gang. Men der er tale om en verdensomspændende afgift på 100 amerikanske dollars pr. ton kuldioxid. Og i sidste ende kunne shippingindustrien endda spare penge, hvis den fulgte undersøgelsens forslag. Omkostningerne ved emissionshandel eller en CO2-afgift ville nemlig være langt højere end den omkostningsstigning på mellem seks og fjorten procent, som den grønne investering lægger op til.
Hvordan ser fremtiden ud for søtransporten? Vil klimaforureningen fra både og containerskibe endelig blive reduceret? Det er lige så vigtigt på vandvejene, som det er på landruterne.